Kort svar: Bioregulator-peptider er meget korte peptider på kun to til fire aminosyrer, som den russiske forsker Vladimir Khavinson og hans kolleger begyndte at studere ved instituttet for bioregulering og gerontologi i Sankt Petersborg. Forskningen i bioregulator-peptider foregår næsten udelukkende i cellekulturer og dyremodeller, hvor man måler, hvordan de korte sekvenser hænger sammen med gen- og proteinudtryk. De mest kendte er Epithalon, Pinealon, Cartalax og Ovagen.
Kun til forskningsbrug. Ikke til indtagelse af mennesker eller dyr.
I denne artikel får du overblikket: hvad der gør peptiderne særlige, hvad litteraturen faktisk undersøger, hvordan de fem forbindelser i vores sortiment adskiller sig, og hvordan du håndterer dem i laboratoriet.
Hvad er bioregulator-peptider?
Et peptid er en kæde af aminosyrer. De fleste forskningspeptider, du kender, er længere kæder. BPC-157 består for eksempel af 15 aminosyrer. Bioregulator-peptiderne er helt korte: dipeptider med to aminosyrer, tripeptider med tre og tetrapeptider med fire.
Khavinsons idé var, at så korte peptider kunne fungere som signalmolekyler. Nogle af dem er skåret ned til den mindste aktive del af et større vævsekstrakt. Fordi molekylerne er så små, folder de sig ikke til komplekse tredimensionelle strukturer. I de prækliniske modeller forklares deres adfærd derfor først og fremmest med selve aminosyresekvensen og ikke med formen.
Et kendetegn går igen på tværs af familien: aminosyrerne glutaminsyre (Glu) og asparaginsyre (Asp) optræder i mange af sekvenserne. Korte fragmenter som KE (Lys-Glu), KED (Lys-Glu-Asp) og AED (Ala-Glu-Asp) dukker op igen og igen i de publicerede cellestudier.
Du vil også støde på navnet Khavinson-peptider eller korte peptider. Det dækker over den samme gruppe. Fælles for dem er den korte længde og den måde, de bliver studeret på.
Hvad undersøger forskningen i bioregulator-peptider?
Litteraturen består overvejende af in vitro-studier og dyreforsøg, ikke af kliniske studier på mennesker. Det gennemgående tema er regulering af gen- og proteinudtryk. Studierne rapporterer, at de korte peptider ser ud til at påvirke udtrykket af markører for celledeling, celledifferentiering og cellulær aldring i dyrkede celler. Derfor omtales feltet ofte som peptidregulering og ikke ud fra et bestemt resultat.
- Cellulær aldring in vitro: studier i dyrkede hudfibroblaster har set på, hvordan peptider som KE, KED, AED og AEDG hænger sammen med udtrykket af celledelingsmarkøren Ki-67 og enzymet MMP-9, mens cellerne ældes gennem gentagne delinger.
- Stamcelledifferentiering: forskning i stamceller fra tandens rodhinde har undersøgt, om korte peptider påvirker markører for udvikling mod nerveceller, som GAP43 og Nestin.
- Gentransskription: en del af litteraturen diskuterer korte peptider som mulige regulatorer af transskription i modelsystemer.
- Vævsspecifikke cellemodeller: hver bioregulator kobles typisk til et bestemt væv, for eksempel epitel-, lever- eller nerveceller.
Metoderne er klassiske laboratorieteknikker: immunfluorescens, konfokalmikroskopi og western blot af proteinmarkører i dyrkede celler, suppleret med dyreforsøg. Resultaterne opgøres som ændringer i markørudtryk, ikke som helbredseffekter. Det er vigtigt at holde fast i, når du læser om peptiderne andre steder.
Hvilke bioregulator-peptider findes der?
Fem forbindelser går igen, når talen falder på Khavinson-peptider og beslægtede peptider. Alle fem fås hos os som frysetørret pulver med 10 mg pr. hætteglas.
Epithalon (Epitalon)
Epithalon, også stavet Epitalon, er tetrapeptidet Ala-Glu-Asp-Gly (AEDG). Det er udviklet på baggrund af forskning i et peptidpræparat fra koglekirtlen. Det studeres især i modeller for telomerer og telomeraseaktivitet i cellekulturer og i forskning i koglekirtlen og døgnrytmen. Du kan læse mere i artiklen om Epitalon i Danmark.
Pinealon
Pinealon er et kort tripeptid, der studeres i neurovidenskabelige modeller. Fokus er neurobeskyttelse i modeller for cellestress og oxidativt stress. Forskningen i Pinealon har sin historie særligt i russiske institutioner.
Cartalax
Cartalax er en kort peptid-bioregulator, der studeres i forbindelse med bindevæv, blandt andet i cellemodeller med relation til brusk. Det undersøges også for sin genregulerende aktivitet i laboratoriet.
Ovagen
Ovagen er en kort peptid-bioregulator, der studeres i cellemodeller for genregulering, herunder i forskning i leverceller.
Thymulin
Thymulin skiller sig ud. Det er ikke et af de ultrakorte Khavinson-peptider, men et zinkafhængigt peptid fra thymus (brisselen), også kaldet et metallopeptid. Dets aktivitet i laboratoriemodeller afhænger af en bundet zinkion. Thymulin studeres i immunologisk og neuroendokrin forskning, for eksempel i modeller med T-celler og i samspillet mellem thymus og hormonsystemet. Det nævnes ofte sammen med bioregulatorerne, fordi det hører til det samme felt om peptidregulering.
Hvorfor skal du tjekke identiteten på analysecertifikatet?
Sekvenserne overlapper, og navngivningen er ikke ens fra leverandør til leverandør. Derfor bekræfter forskere identiteten ud fra analysecertifikatet (COA) og stoler ikke kun på handelsnavnet. Hver bioregulator har sin egen definerede sekvens, så du kan ikke gå ud fra, at to produkter med lignende navne indeholder det samme.
Det her skal du kigge efter på certifikatet for en bioregulator:
- Sekvens: aminosyrerækkefølgen for netop den forbindelse.
- Molekylvægt: bestemt med massespektrometri, så identiteten er bekræftet.
- Renhed: målt med HPLC.
- Batchnummer: det skal passe med nummeret på dit hætteglas.
Hos PureChems er hvert batch verificeret til mindst 99 % renhed. Et uafhængigt laboratorium bekræfter identiteten med massespektrometri og måler renheden med HPLC, og der findes et COA til hvert batch. Vores guide viser, hvordan du læser et analysecertifikat for peptider.
Hvordan håndteres bioregulator-peptider i laboratoriet?
Korte peptider behandles som andre frysetørrede forskningspeptider:
- Forseglet pulver: opbevares køligt, tørt og beskyttet mod lys og fugt, indtil det skal bruges. Produktsiderne angiver køleskabstemperatur, 2 til 8 °C.
- Rekonstituering: sker med et passende opløsningsmiddel som bakteriostatisk vand eller en fortyndet syre, alt efter hvor let peptidet opløses. Se fremgangsmåden i guiden om rekonstituering af peptider.
- Arbejdsopløsninger: deles typisk op i mindre portioner, holdes kolde og bruges inden for et begrænset tidsrum, så du undgår gentagen nedfrysning og optøning.
- Dokumentation: notér batchnummer, opløsningsmiddel, koncentration og dato. Det gør dine forsøg reproducerbare.
Er bioregulator-peptider godkendte lægemidler?
Nej. I EU er bioregulator-peptider ikke godkendt som lægemidler. De er forskningskemikalier, og den prækliniske litteratur bygger på cellekulturer og dyremodeller, ikke på godkendte anvendelser i mennesker. Derfor sælger vi dem udelukkende til laboratorieforskning.
Vi sender diskret og med sporing fra EU, og du kan betale med kort, Google Pay eller krypto.
Ofte stillede spørgsmål om bioregulator-peptider
Hvad er et bioregulator-peptid?
Et ultrakort peptid på to til fire aminosyrer, der i prækliniske modeller studeres for sin sammenhæng med gen- og proteinudtryk.
Hvorfor kaldes de Khavinson-peptider?
Fordi begrebet stammer fra Vladimir Khavinson og hans kolleger i Sankt Petersborg, som stod bag den tidlige forskning.
Er Epithalon og Epitalon det samme?
Ja. Det er to stavemåder for det samme tetrapeptid, Ala-Glu-Asp-Gly.
Har alle bioregulatorer samme sekvens?
Nej. Hver forbindelse har sin egen sekvens. Derfor skal identiteten bekræftes på analysecertifikatet for det konkrete stof.
Hvordan studeres de i laboratoriet?
Primært med immunfluorescens, konfokalmikroskopi og western blot i dyrkede celler samt i dyremodeller.
Kun til forskningsbrug. Ikke til indtagelse af mennesker eller dyr.