Methylenblåt (på engelsk methylene blue) er et syntetisk, redoxaktivt farvestof og et af de ældste og mest undersøgte syntetiske stoffer i biokemien. I forskningen bruges det på to måder: som farvestof i mikroskopi og histologi og som redoxværktøj, der kan optage og afgive elektroner, blandt andet i studier af mitokondriernes elektrontransportkæde i cellemodeller.
Navnet staves både methylenblåt og metylenblåt på dansk. Her gennemgår vi, hvad stoffet er kemisk, hvad forskningen bruger det til, hvorfor det skifter farve, og hvordan det håndteres i laboratoriet.
Methylenblåt er et farvestof fra fenothiazin-familien. Det opløses i vand og giver en kraftigt blå opløsning. Det har været brugt i laboratorier i meget lang tid, både i kemi og i biologi, og litteraturen om stoffet er derfor enorm. Den spænder over kemi, cellebiologi og dyreforsøg.
To egenskaber gør methylenblåt nyttigt i forskningen. Det er et basisk farvestof, som binder sig til negativt ladede strukturer i cellen, og det er redoxaktivt, så det kan skifte mellem en oxideret og en reduceret form.
Methylenblåt blev oprindeligt fremstillet som tekstilfarve i 1800-tallet. Biologer tog det hurtigt i brug til at farve celler og bakterier, og siden har det haft en fast plads i laboratoriet. Det er en af grundene til, at stoffet er så godt beskrevet: det har været brugt og målt på i mange forskellige sammenhænge gennem lang tid.
Redox er en sammentrækning af reduktion og oxidation. Et stof bliver reduceret, når det optager elektroner, og oxideret, når det afgiver dem. Et redoxaktivt stof kan skifte frem og tilbage mellem de to tilstande. For methylenblåt kan man se skiftet med det blotte øje: den oxiderede form er blå, mens den reducerede form, leukomethylenblåt, er farveløs.
Netop farveskiftet er grunden til, at methylenblåt bruges som redoxindikator. Et klassisk skoleforsøg, "den blå flaske", bygger på det: en opløsning med methylenblåt bliver farveløs, når stoffet reduceres, og blå igen, når man ryster flasken, så der kommer ilt til.
Forskningen i methylenblåt falder groft sagt i tre områder.
Methylenblåt studeres som elektronbærer og redoxindikator i laboratoriet. Fordi farven afslører, om stoffet er oxideret eller reduceret, kan forskere følge en reaktion uden avanceret måleudstyr.
Mitokondrierne er cellernes kraftværker. I deres indre membran sidder elektrontransportkæden, en række proteinkomplekser, der sender elektroner videre trin for trin og bruger energien til at danne ATP, cellens energivaluta. Methylenblåt undersøges i cellemodeller for, hvordan det griber ind i denne kæde. Det hænger sammen med stoffets evne til at optage og afgive elektroner.
Mitokondriernes energiomsætning er også omdrejningspunktet for andre forskningsstoffer. Se for eksempel Mitokondrie-peptider: MOTS-c, SS-31 og humanin.
Methylenblåt er et af de mest brugte farvestoffer i laboratoriet. Som basisk farvestof binder det sig til sure, negativt ladede strukturer som DNA og RNA, så cellekerner og bakterier træder tydeligt frem i mikroskopet. Det bruges både til væv og til bakteriefarvning.
Den store mængde litteratur betyder ikke, at alle spørgsmål er besvaret. Meget af den mekanistiske viden om mitokondrierne stammer fra cellemodeller, og resultater fra en cellekultur kan ikke uden videre overføres til en hel organisme. Litteraturen blander desuden studier af forskningsmateriale med studier af godkendte lægemidler, så det er vigtigt at holde øje med, hvilken slags studie og hvilken slags materiale et resultat bygger på.
Methylenblåt er en fotosensibilisator. Når stoffet rammes af lys, kan det overføre energi til ilt og danne reaktive iltformer. I et forsøg kan det give effekter, der skyldes belysningen og ikke stoffet i sig selv. Derfor arbejder man med methylenblåt i dæmpet lys og opbevarer det mørkt.
Søger man på methylenblåt i Danmark, møder man både apoteker, medicinske sider og forskningsleverandører. Det skyldes, at methylenblåt også findes som godkendt lægemiddel til hospitalsbrug. Det er et andet produkt med sin egen godkendelse og sit eget formål.
De kapsler, PureChems sælger, er et forskningsmateriale. De præsenteres hverken som lægemiddel eller kosttilskud og er udelukkende beregnet til laboratorie- og videnskabelig forskning, for eksempel som farvestof eller som redoxværktøj.
Vi leverer Methylene Blue 5 mg x 60 kapsler:
Kapsler giver en fast, forudportioneret mængde, så du ikke skal veje et stof, der farver alt, det rører ved. Hvordan du læser certifikatet, står i Sådan læser du et analysecertifikat (COA).
Arbejder du med flere farvestoffer eller redoxindikatorer på samme tid, så hold dem adskilt og mærket, og rengør udstyret grundigt mellem forsøgene. Rester af methylenblåt kan farve den næste opløsning og forstyrre målinger, der bygger på farve eller lysabsorption.
Laboratorieopløsningsmidler som bakteriostatisk vand finder du også hos os.
Et syntetisk, redoxaktivt farvestof fra fenothiazin-familien. Det bruges i forskningen som farvestof og som redoxværktøj, blandt andet i mitokondrieforskning.
Den oxiderede form absorberer lys i den røde del af spektret, så vi ser den som blå. Den reducerede form, leukomethylenblåt, er farveløs.
Som farvestof i histologi og mikroskopi, som redoxindikator i kemi og som forskningsværktøj i studier af elektrontransportkæden.
Begge stavemåder bruges på dansk. Det er det samme stof, på engelsk methylene blue.
Nej. De sælges som forskningsmateriale og er ikke beregnet til mennesker eller dyr.
Fordi stoffet reagerer på lys og kan danne reaktive iltformer. Mørk opbevaring holder materialet stabilt og forsøgene til at tolke.
Køligt, tørt og mørkt, i en lukket beholder.
Kun til forskningsbrug. Ikke til indtagelse af mennesker eller dyr.
Forskningspeptider leveres frysetørret, fordi vand driver de vigtigste nedbrydningsreaktioner. Her er forklaringen på lyofilisering, opbevaring af pulveret og rekonstituering.
Læs artiklen
SLU-PP-332 er en ERR-agonist, der studeres som exercise mimetic i præklinisk stofskifteforskning. Her er forklaringen, forskellen til cardarine, og hvad du får hos PureChems.
Læs artiklen
Tesamorelin er en stabiliseret GHRH-analog på 44 aminosyrer, der bruges i forskning i væksthormonaksen. Her er kemien, forskellen til sermorelin og ghrelinmimetika, og hvad du får hos PureChems.
Læs artiklen